class="headericon"/ Nødlanding ved Fuglegaard





Martin Overgaard Nielsen.




Beretning fra gårdejer Martin Overgaard Nielsen, "Karmdal", Stubskovvej 2, Glerup, Hadsund.



Vedrørende et engelsk bombefly, af typen Armstrong Withworth Whitley, Mk. V, som nødlandede ved "Fuglegaarden" vest for Glerup,
den 24 april 1940 kl. ca. 3.30.


Forinden nødlandingen havde flyet og dets besætning på 5 mand udført et bombeangreb på lufthavnsarealet ved Nørresundby.

Den nøjagtige position for nødlandingen var markarealet umiddelbart vest for det sydlige hjørne af frugtplantagearealet ved "Fuglegaard" ca. 2 km. VSV for Glerup, som på daværende tidspunkt tilhørte gdr. Henning Nielsen "Nygaard" v. Glerup.

Martin Overgaard Nielsen som dengang var ejer af gården "Karmdal", beliggende ca. 800 m syd for stedet, hvor flyet nødlandede, fortalte følgende ved min personlige henvendelse. Ole Rønnest.


Natten til den 24 april 1940 forløb uden særlige begivenheder. Hverken min kone eller jeg hørte støj fra flyvemaskiner over området, og om morgenen ved 6-6.30 tiden påbegyndte jeg malkning af køerne. Herunder hørte jeg pludselig støj ude på gårdspladsen, og da jeg så derud, fik jeg øje på nogle tyske soldater, som løb frem mod stuehuset og forsvandt ind i huset. Uden at give min kone nogen forklaring gennemsøgte de alle rum, og inden jeg nåede ind i stuehuset, kom de ud i kostalden til mig.

De tyske soldater rakte to eller tre fingre i vejret, medens de sagde en hel masse på tysk. Jeg forstod i første omgang ikke rigtigt, hvad deres ærinde var, men fik dog lidt senere indtryk af, at de ledte efter nogen. Jeg var ikke klar over at det var engelske flyvere, de ledte efter på dette tidspunkt.

Meget forsigtigt og med skudklare geværer med påsat bajonet gik de ind i laden, Tilsyneladende var de bange for at komme i kamp, og under megen udvist nervøsitet gennemsøgte de hele laden og loftet over kostalden. Lidt senere forsvandt de ad samme vej, som de var kommet.

Senere på morgenen begyndte folk at komme cyklende forbi gården, og nogle af dem fortalte mig, at der var faldet et stor fly ned ved Fuglegarde, ret nord for min gård.

Da præstens søn fra Vive, Carl Emil Bjerg Nielsen, dengang ca. 38 år gammel, lidt af en "særling" men dog sprogkyndig, dukkede op hos mig, fortalte jeg ham om det nedstyrtede fly, og vi besluttede os for at køre hen til stedet. Vi kørte i min Ford A varevogn med åbent lad, hvilket senere viste sig at være praktisk. Blandt de mange tililende personer, som vi traf på stedet, var ejeren af marken, hvor det store fly lå. Hans navn var - og er Henning Nielsen.

Det omhandlede fly var mavelandet på marken og lå med næsen mod øst. Flyets krop og den ene vinge var næsten brændt. Den ene motor var udbrændt, medens den anden var næsten intakt. Den bageste del af halepartiet var kraftigt beskadiget, men ikke udbrændt. På stedet fortale Henning Nielsen, at han og sønnen fra "Grønhøjgaard" var de første, som kom hen til flyet om morgenen. De havde ikke set flyverne, men fodspor efter fire mand kunne ses i den bløde muldjord med retning mod mosearealet, syd for det nødlandede fly. Længere syd på fortabtes sporene, efter en drejning mod vest. Henning Nielsen havde videre fortalt, at tyskerne havde fundet nogle papirer, som flyverne formentlig havde forsøgt at skjule ved at grave dem ned i jorden, nær flyet. Tyskerne havde gået og "vigtet" sig med papirerne.

En genbo ved navn Halvor Andreasen og hans søn, Christian, fra gården Stubskovvej 1. fortalte Martin Overgaard Nielsen, at de havde hørt støj om natten, og af den årsag var de løbet tværs gennem terrænet og op til en høj, beliggende syd for stedet for nødlandingen. Herfra havde de betragtet det brændende fly, og ind imellem hørte de nogle mindre eksplosioner fra flyet. De tænkte, at det sikkert var ammunition i flyet, som "futtede af", og af denne årsag holdt de sig på afstand indtil senere. De havde ikke set noget til flyverne. Martin O. N. fik øje på nogle arbejdssoldater, som var i færd med at grave et større hul nær flyet. Han bad Carl Emil om at spørge, hvorfor de gravede. Carl Emil kunne jo tale tysk.

Arbejdssoldaterne svarede, at de skulle grave hullet for at komme stumperne fra flyet ned i dette og således fjerne stumperne. Med Carl Emil som tolk tilbød Martin O. N. herefter soldaterne, at han gerne skulle påtage sig at køre stumperne væk, og på denne måde frigøre soldaterne for gravearbejdet. Det blev accepteret af soldaterne, og Martin O. N. begyndte at læsse stumper på ladet af sin varevogn. Blandt stumperne fandtes en stor benzintank af kobber. Denne måtte han ikke tage for tyskerne. Martin O. N. kørte fire til fem læs vragstumper hjem til sin gård, og på et af læssene lykkedes det ham i et ubevogtet øjeblik at få den omhandlede kobbertank med sig.

På en af turene hjem med fuldt læs til gården blev han og Carl Emil standset af nogle tyske "overordnede". De spurgte, hvor han skulle hen med læsset. Igen med Carl Emil som tolk forklarede Martin O. N., at de havde lovet soldaterne at hjælpe med at køre nogle stumper hen til en nærliggende grusgrav og begrave stumperne her. De "overordnede" tyskere soldater slog et smil op og roste dem for deres "hjælp". Martin O.N. forklarede videre, at han fik lejlighed til at sikre noget tykt gearkasse olie fra den ene motor, og dette olie brugte han i lang tid fremover til at smøre sine landbrugsmaskiner med.

En stor aluminiumsspand, som han fik med sig fra flyet, benyttede han i mange år til forskellige formål i bedriften. Spanden findes ikke mere. (Det må formodes at omhandlende spand var identisk med flyets toiletspand - ifølge beskrivelser af spanden).

Kort tid efter solgte Martin O.N. de bjergede metaldele til produkthandler Marius Larsen i Hadsund for 500,- kr. Det ærgrede ham en lille smule at høre, at produkthandleren videresolgte metaldelene, incl. kobbertanken, til et større produkthandler firma i Ålborg for 750,- kr.

For det, efter datidens forhold, ret anseelige beløb på kr. 500,- kunne Martin O.N. få råd til at købe et elektrisk drevet vandværk til gården, og således forvandledes et engelsk bombefly - eller dele deraf - til et vandværk.

Martin Overgaard Nielsen kunne ikke forklare noget om flyvernes skæbne ud over, at et par stykker af dem havde været inde på en gård i nærheden. Det forlød, at de var blevet taget til fange af tyskerne.


sign.Ole Rønnest.